Samtidig med at danske smågrise i millionvis sendes ud af landet i stedet for at blive fedet op til slagtning herhjemme, og slagterigiganten Danish Crown derfor på få år har måttet fyre medarbejdere i tusindvis, så står den på vækst og nyansættelser hos en stribe mindre, udenlandsk ejede slagterier.
Slagteriet Brørup ejet af en af Danish Crowns store konkurrenter, tyske Tönnies Fleischwerk, er således på vej til at udvide sin produktion med mere end 50 procent, skriver dagbladet Børsen.
Jutland Meat i Struer udvider produktionen med 40 procent og i nordjyske Vrå er Danish Meat Company med nye engelske ejere kommet godt i gang igen efter en konkurs for halvandet år siden.
Og ingen steder er der store problemer med at finde leverandører af råvarerne, slagtesvin. Efter års utilfredshed med den pris på svin, som andelssvineslagteriet Danish Crown tilbyder, er mange villige til at søge nye græsgange.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker