Antallet af virksomheder, der måtte lukke og slukke i februar, steg til 485 mod 452 måneden før. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
- Antallet af konkurser har været meget højt i den nuværende krise, da vi har været igennem en kombination af en finansiel og en økonomisk krise, siger cheføkonom i Danske Bank Steen Bocian.
Selvom tallene viser en stigning, er det dog stadig på samme niveau som i 2009 - og lavere end i 2010. Og antallet af konkurser synes at have toppet i sensommeren sidste år.
- Vi tror dog ikke, at antallet af konkurser kommer til at falde med stor hastighed. Krisen har endnu ikke sluppet sit tag fuldstændig i den danske økonomi. Der fortsat er mange virksomheder, som er pressede på deres økonomi, siger Steen Bocian.
I Handelsbanken mener cheføkonom Jes Asmussen, at det fortsat høje antal konkurser er en påmindelse om, at der stadig er rystelser i kølvandet på krisen, der ramte tilbage i 2008.
- Med forhåbning om, at den økonomiske fremgang fortsætter igennem 2011, om end i afdæmpet tempo, er vi dog stadig af den overbevisning, at vi ikke er på vej imod en ny stigende trend i antallet af konkurser, siger han.
Det er virksomheder med en gennemsnitlig omsætning på 4,6 millioner kroner, der er lukket. Og konkurserne ramte over 2000 beskæftigede i februar mod 1268 i januar.
Hos DI siger økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard, at februar tallene er dårligt nyt.
- Stigningerne er generelle både på brancher og regioner. Samtidig er flere medarbejdere ramt i februar, end vi tidligere har set gennem de seneste 12 måneder, siger Nikolaj Pilgaard.
I DI mener man, at stigningen i februar bør ses som en del af de månedlige udsving, mens den generelle tendens stadig vil være svagt nedadgående i forhold til 2010.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde