Mange virksomheder oplever en vinter med en rigtig godt indtjening - modsat milde vintre, hvor ordrebogen er mere slunken.
Mens virksomheder inden for byggebranchen har en hård vinter, er der andre, som er glad for sneen. Det gælder både inden for bilbranchen, vognmænd som kører sneplove, firmaer som skal afhælpe husejernes gener med frosne vandrør, utætte tage og mange flere.
Hos firmaet Anlægsgartner Per Hansen er der travlhed. Så travlt, at de 10 mand, som ved en grøn vinter sandsynligvis havde været fyret, nu er i fuld gang, fortæller direktør Allan Ptak.
- Jeg er meget, meget tilfreds, betror han.
Mange er kede af de store snemængder. Men Allan Ptak mener, det er positivt.
– Det er mange millioner kroner, som kommer i omløb til trængte virksomheder. Mange lønmodtagere har på grund af snevejret fundet arbejde i stedet for at stille op i arbejdsløshedskøen, fortæller han og tilføjer:
- Der er stor efterspørgsel efter vores firma fra folk, som vil have ryddet sne. Ikke bare på fortove, indkørsler og parkeringspladser, men også på tage, hvor sneen tynger.
Firmaet tilbyder også at komme og fjerne de store snebunker, husejere har fået skovlet sammen i indkørsler og lignende. Vil private have fjernet den ophobede sne fra indkørsel og fortov kan det også klares. Billigst er det naturligvis, hvis en hel vej eller gade slår sig sammen.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker