Formanden for Landbrug & Fødevarer, Michael Brockenhuus-Schack, glæder sig over den økonomiske håndsrækning på en milliard kroner i 2011 og 2012, som regeringen tilbyder landbrugserhvervet i sit arbejdsprogram.
- Vi er da også tilfredse med en lempelse af skatten på produktionsjord. Det har vi arbejdet for i rigtig mange år, siger Peter Palle, næstformand i Dansk Landbrug Sydhavsøerne.
Med regeringsudspillet kan der reelt være tale om en halvering af landbrugets forhadte jordskatter, som landets 14.000 fuldtidslandmænd helt ønsker fjernet.
- Bedre rammevilkår for landbruget styrker vores konkurrenceevne i EU. Men dette er desværre ligesom at fodre hunden med sin egen hale, fordi en del af beløbet skal komme fra de kraftigt stigende pesticidafgifter, som landbruget skal betale fremover, siger Peter Palle, der også bruger lignelsen: Man (regeringen, red.) giver med en hånd og tager med den anden.
Henrik Høegh (V), nyvalgt fødevareminister tolker over for Landbrugsavisen den økonomiske håndsrækning på den måde, at landbruget reelt får en milliard kroner i lettelse, før modregningen begynder for Grøn Vækst.
- At Lars Løkke Rasmussen samtidig tror, at lettelsen også er kompensation for Grøn Vækst-planen, køber jeg ikke.
- Grønt Vækst er nogle tiltag, der i den grad vil lægge dansk landbrug ned, og som er beregnet til at koste erhvervet 1,9 milliarder kroner. Men den diskussion tager vi senere, hr. statsminister, siger Peter Palle henvendt til Lars Løkke Rasmussen.
Landbrugets tilfredshed med lempelsen af jordskatten deles ikke af hverken Det Miljøøkonomiske Råd eller Danmarks Naturfredningsforening.
De økonomiske vismænd mener således, at lavere jordskatter kun vil trække pinen ud, og at de giver tabsgivende landbrug kunstigt åndedræt og udskyder de nødvendige tilpasninger, som landbruget med en samlet gæld på 350 milliarder kroner skal igennem, hvis det nogen sinde skal blive et rentabelt erhverv igen.
Ella Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, mener, at landbruget med lempelsen af jordskatten forlods får en milliard kroner for at reducere sin forurening, uden man ved, om forureningen så faktisk bringes ned.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned