Sommerhuset er billigst på Lolland

Foto: Arkiv

Offentliggjort Sidst opdateret

Skal påsken bruges til at jagte det nye sommerhus, kan det være en god ide at kigge lokalt. En stor prissammenligning af danske sommerhuspriser i Børsen viser nemlig, at Lolland har nogle af landets billigste sommerhuse.

Her koster et gennemsnitligt sommerhus på 70 kvadratmeter nemlig omkring 735.000 kroner. Til sammenligning koster et gennemsnitligt sommerhus i Hornbæk omkring en million kroner mere.

Påsken er traditionelt ejendomsmæglernes travle periode, men boligøkonomer vurderer samtidig, at udbetalingen af efterlønspenge også kan skabe ekstra gang i salget af fritidshuse, skriver Børsen.