Sony fyrer 1000 medarbejdere i Lund
Virksomheden har haft svært ved at hævde sig over for markedsledere som Apple og Samsung.
Omkring 1000 medarbejdere ved Sony Mobile i Lund bliver fyret, skriver det svenske medie svt.se, som er Sverige nationale public service-udbyder.
Beskeden faldt på et stort møde i Baltiska-hallen i Malmø, hvor samtlige medarbejdere var indkaldt. Der er ansat 2200 medarbejdere ved Sony i Lund. 1800 medarbejdere og 400 konsulenter.
Foreløbig er det stadig småt med informationer om udmeldingen.
Sony holder pressemøde mandag klokken 13.15 i Lund, hvor fyringerne ventes at være det helt store tema.
For en måned siden kom beskeden om, at 2100 medarbejdere fra Sony Mobile i hele verden skal fyres.
Virksomheden har haft svært ved at hævde sig over for markedsledere som Apple og Samsung, der har haft stor succes på markedet for mobiltelefoner.
Moderselskabet Sony har været tvunget til at foretage store nedskrivninger i virksomhedens aktiviteter på markedet for mobiltelefoner og har antydet, at virksomheden kan ende med at blive lukket eller solgt, skriver det svenske nyhedsbureau TT.
Da Sony Communications i 2012 købte Ericssons halvdel af Sony Ericsson, blev virksomheden omdøbt til Sony Mobile Communications.
Dengang var der også varslet fyringer, da 400 medarbejdere blev afskediget på fabrikken i Lund. Samtidig blev hovedkvarteret flyttet til Japans hovedstad, Tokyo.
Hele virksomheden har knap 8500 ansatte globalt set.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned