Den japanske elektronikgigant Sony har lagt godt en milliard euro på bordet og køber dermed svenske Ericsson ud af mobilselskabet Sony Ericsson.
Købesummen svarer til 7,8 milliarder kroner.
- Sony Ericsson bliver et helejet datterselskab af Sony og integreret i Sonys platform for forbundne forbrugerelektronikprodukter, skriver Ericsson i en pressemeddelelse.
Selskabet Sony Ericsson rundede for nylig 10 år. Men i andet kvartal havde selskabet blot 1,7 procent af det globale mobilmarked, ifølge analyseselskabet Gartner.
For fem år siden var andelen på ni procent.
Årsagen til beslutningen om at stoppe samarbejdet med Sony skal ifølge Ericsson netop findes i udviklingen på markedet for mobiltelefoner.
Her er fokus i den seneste tid ændret fra mere simple mobiltelefoner til de mere funktionsrige smartphones.
- Det indebærer, at synergien i at have både en verdensførende telekommunikationsteknik- og tjenesteportefølje og en mobiltelefonivirksomhed bliver mindsket, konstaterer Ericsson.
Selv om resultatet for Sony Ericsson blev bedre i tredje kvartal, end analytikerne havde ventet, så faldt salget af mobiltelefoner kraftigt i Europa og Nordamerika, mens selskabet solgte flere mobiltelefoner i Asien.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker