De danske aktier i C20-indekset faldt næsten fem procent efter tirsdagens handel. A.P.Møller - Mærsk-aktierne trak aktierne ned.
Det så sort ud på Københavns Fondsbørs efter tirsdagens handel.
De 20 største danske aktier i C20-indekset faldt 4,74 procent efter en trist dag med minusser over hele linjen.
Det var især A.P. Møller - Mærsk-aktierne, der spredte dårlig stemning. Begge aktier faldt over otte procent - formentligt er det nervøsitet i markedet op til onsdagens kvartalsregnskab for Danmarks største virksomhed, der sendte aktierne til tælling.
Allerhårdest gik det ud over Tryg Vesta efter dagens handel. Forsikringsselskabet faldt næsten 13 procent efter et skuffende kvartalsregnskab, hvor forventningen til bundlinjen for hele 2008 blev halveret.
Også Topdanmark, DS Norden og Vestas fik en hård medfart. Eneste lyspunkter var Novo Nordisk og William Demant, som lige præcis klarede sig i mål med plus.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde