Sorte tal på bundlinjen
Foto: Fl.Keith Karlsen
Fl.Keith Karlsen
Lollands Bank med første kvartalsregnskab efter sammenlægning - øgede nedskrivninger trykker resultatet.
Optimisme for fremtiden - men også et par økonomiske øretæver...
Der er begge dele i kvartalsrapporten fra Lollands Bank, som blev offentliggjort i formiddag.
På plussiden tæller tilfredsheden med, at man er i fuld gang med at få fusionen med Vordingborg Bank helt på plads, og at man i kraft af filiallukninger og færre medarbejdere regner med en besparelse på omkostningerne i banken på mellem 15 og 20 millioner kroner årligt - med virkning fra regnskabsåret 2015.
Her i 2014 får Lollands Bank også udgifter til fratrædelser for en række medarbejdere. I alt 17.
På minussiden i kvartalsrapporten tæller nedskrivninger på 25 millioner kroner. Det er markant mere end i første kvartal sidste år, hvor nedskrivningerne var på mere beskedne 6,1 millioner kroner.
Dette kvartals store nedskrivninger henføres til “nogle få, større engagementer”, som det udtrykkes i den officielle meddelelse fra banken.
Om nedskrivningerne er fra “den gamle” Lollands Bank eller fra Vordingborg Banks kundegruppe oplyses ikke.
- Vi er én bank nu, understreger direktør Anders F. Møller.
Samlet set ender første kvartal med et plus før skat på 4,3 millioner kroner.
Læs mere om bankens kvartalsregnskab i onsdagens Folketidende.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub