Det kan være dyrt for selskaber, der uopfordret fylder forbrugernes e-mail indbakker med reklamer. Det må selskabet bag Bella Notte Julegalla sande. Selskabet får et økonomisk smæk på 50.000 kroner for at have sendt omkring 500 ulovlige spam e-mails.
Selskabet havde udsendt e-mails med reklame for sit julearrangement, men havde ikke forinden sikret sig samtykke fra modtagerne.
Derfor skred Forbrugerombudsmanden til handling og meldte selskabet til politiet for ulovlig spam.
Københavns Byret vurderede, at det skulle koste selskabet 50.000 kroner. Selskabet mødte ikke op til domsforhandlingen i retten og blev herefter dømt som udebleven i overensstemmelse med Forbrugerombudsmandens påstand.
Sagen blev indledt efter, at Forbrugerombudsmanden via sin spam-postkasse havde modtaget adskillige klager over selskabets fremgangsmåde. Forbrugerombudsmanden anmeldte i august 2008 selskabet til politiet for overtrædelse af markedsføringsloven.
Ifølge loven er det forbudt for erhvervsdrivende at sende uopfordrede e-mails for at sælge varer eller tjenester. Kun hvis forbrugeren selv har anmodet om at modtage reklamer i indbakken fra det pågældende selskab, er det lovligt.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker