Spar Lollands navn brugt til svindel

Foto: Arkiv

Offentliggjort Sidst opdateret

Mails fra svindlere, der forsøger at franarre folk deres kontooplysninger, er ikke ualmindelige. Og nu er også den lokale Spar Lolland blevet en del af fupnummeret. I hvert fald har en gruppe svindlere misbrugt bankens navn til at få kunder til at udlevere oplysninger om deres konto. Det skriver P4 Sjælland.

I mailen, der er sendt til sparekassens kunder, og som lige nu florerer, skriver svindlerne ifølge P4 Sjælland: "Vi har fornylig konstateret, at der var fejl på din verificerede visa-konto på forskellige computere. Vi har nu brug for, at du bekræfter dine kontooplysninger. Hvis det ikke er sket inden 48 timer, er vi desværre nødt til at lukke din konto."