Spareiver bag rekordsalg af biler
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Salget af nye biler også på Lolland-Falster er helt i top i år - men indtjening hos forhandlerne er ikke i top.
Bilsalget sætter rekord i år. Men det gælder ikke nødvendigvis hverken omsætning eller indtjening hos forhandlerne.
Ser man på baggrunden for rekorden, så er det i høj grad fornuft og spareiver, der er drivkraften bag det meget livlige salg, som på landsplan når op på cirka 175.000 privatbiler. Kunderne køber helt overvejende små, brændselsøkonomiske biler, som også er kommet endda meget langt ned i pris.
- Salget er i top i år, og det er salget til private, der trækker. Det er små og billige biler, både jeg og kollegerne især sælger, siger eksempelvis Kim Frimann, Frimann Biler A/S, der er bestyrelsesmedlem i den nystiftede Dansk Automobilhandlerforening (DAF) på Lolland-Falster.
- Vi er også på Lolland-Falster i gang med en masiv udskiftning af gamle, brugte biler. Folk overvejer jo meget fornuftigt, om der er grund til at bruge 20.000 eller 30.000 kroner på en brugt bil, som er dyrere i drift og afgift, når man kan få en ny bil for for 90.000 kroner med garanti, tryghed, moderne komfort og sikkerhed. Priserne på de små, nye biler er presset meget langt ned - og det er avancerne altså også, fastslår Kim Frimann.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde