Spareplan koster i alt 2000 stillinger i Carlsberg
Stor spareplan koster medarbejdere i Carlsberg. I alt skæres 2000 stillinger især i Asien.
I forbindelse med omfattende spareplan nedlægger Carlsberg 2000 stillinger, oplyser Carlsberg i regnskabet for tredje kvartal. Heraf har 1300 medarbejdere allerede fået besked i løbet af de seneste måneder.
Nedskæringerne rammer især "de hvide kraver" - altså kontorfolk, lyder det i regnskabet fra Carlsberg.
- Det er først og fremmest stillinger i Asien, der berøres, men også i Vesteuropa, siger topchef Cees 't Hart onsdag morgen i en telekonference.
Ifølge Ritzaus oplysninger bliver den danske forretning kun ramt af omstruktureringerne i mindre grad.
Nedskæringen svarer i alt til, at omkring 15 procent af Carlsbergs medarbejdere bliver skåret væk, oplyser Carlsberg.
Det nye program, som Carlsberg kalder "Funding the Journey" eller på dansk "Finansiering af Rejsen", skal forbedre Carlsbergs indtjening væsentligt.
Når programmet er gennemført, ventes det at give en årlig forbedring af overskuddet på 1,5 til 2 milliarder kroner fra 2018.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned