Myndighederne i Frankrig, Italien, Spanien og Belgien griber ind over for såkaldt shortselling af bank- og finansaktier på børserne i landene.
Det sker, efter at der i de seneste dage har været store udsving i kurserne, og det tilskrives blandt andet netop shortselling - spekulation i kursfald.
Meddelelsen om forbuddet kommer fra såvel EU-s markedsorgan Esma som finanstilsyn i de fire lande, skriver de internationale nyhedsbureauer.
Både Spanien, Italien og Frankrig har meddelt, at forbuddet løber i 15 dage.
I øvrigt forbød Grækenland shortselling i mandags.
Shortselling fungerer normalt ved, at en investorer låner aktier, sælger dem og så køber dem tilbage, når kursen er faldet.
Derefter leveres aktierne tilbage til udlåneren, og investoren har tjent penge på kursfaldet.
Det betyder, at hvis mange shortsellere er ude at sælge aktier samtidig, kan det føre til kursfald, når de så skal købe dem tilbage, kan det udløse store kursstigninger.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker