Der bliver færre og færre virksomhedsejere, som må gå give op og lukke biksen.
For femte måned i træk er antallet af konkurser faldende. 462 virksomheder gik konkurs i april 2011, og sammenlignet med 575 konkurser i april sidste år, er der tale om et fald på 19,7 procent.
Det viser en ny analyse fra kredit- og analysevirksomheden Experian.
- Det er positivt måned efter måned at kunne konstatere, at konkursniveauet er stødt dalende fra det tårnhøje niveau, vi så igennem hele 2010, siger Christoffer Spangenberg, administrerende direktør i Experian.
Ud over Grønland og Færøerne, er Bornholm det område, som har oplevet det største relative fald i antallet af konkurser i april 2011, mens områderne Lolland-Falster, Fyn og Sjælland har haft de største stigninger i antallet af konkurser sammenlignet med april 2010.
Kigger man på de forskellige brancher, så er det især Fremstillingsvirksomhed, Transport og Pengeinstitut & Finans, som har oplevet store fald i antallet af konkurser sammenlignet med samme måned sidste år.
Hos erhvervsorganisationen Dansk Erhverv glæder man sig over tallene og forventer, at konkursudviklingen nu er stabil. Men påpeger også, at det fortsat er et højt tal med 450 konkurser om måneden.
- Det afspejler eftervirkningerne af krisen og illustrerer, at konkursrisiko er blevet et grundvilkår i erhvervslivet, siger økonom Bo Sandberg, Dansk Erhverv.
April måned er samtidig første gang i 12 måneder, hvor antallet af nyetablerede selskaber er faldet sammenlignet med samme måned året før.
I forårsmåneden blev der etableret 1308 nye virksomheder, og med 1488 nyetableringer i april 2010.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde