Krisen har stadig et fast greb i dansk økonomi.
Det kommer også til udtryk ved, at 417 virksomheder måtte dreje nøglen om i september.
Kreditvurderings-bureauet Soliditet offentliggjorde fredag det seneste tal for konkurser blandt danske firmaer. Bureauet spår, at tallet i resten af året vil svinge mellem 400 og 500.
- Et højt niveau, som vi kan genkende fra krisens andet år i 2009, og som kan komme til at følge os ind i det ny år, fastslår Soliditet.
Risiko-specialist René Ostenfeld oplyser, at Soliditet i løbet af næste uge regner med at opgøre tal, som viser, hvordan konkurserne fordeler sig på de enkelte brancher.
- Men allerede nu kan vi se, at det især går ud over detailsalget og bygge-og-anlægs-sektoren, altså de erhverv, der fortrinsvis opererer på hjemmemarkedet, tilføjer René Ostenfeld.
I starten af året var firmaet mere optimistisk med hensyn til udviklingen i konkurstallene.
- Vi kunne se, at de første regnskaber, der blev aflagt for 2010, var bedre end 2009. Men i løbet af sommeren er denne optimisme forduftet. Et udskilningsløb er i gang, hvor de svage virksomheder bukker under, vurderer Soliditet.
Et lille plaster på såret er der dog: Tallet over konkurser er stadig relativt lavt i forhold til samme periode i 2010.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker