Stærk krone tvinger renten ned
Den europæiske gældskrise gør, at investorerne fortsat investerer i danske obligationer. Danmark betragtes som en sikker havn. Det gør kronen så stærk, at Nationalbanken igen blev tvunget til at sænke renten.
Det siger cheføkonom i Danske Bank, Steen Bocian.
- Det er en konsekvens af den europæiske gældskrise - pengene strømmer ind i Danmark. Investorer betragter Danmark som en sikker havn, og kronen er derfor meget stærk.
- Man kan ikke udelukke, at renten vil komme endnu længere ned, siger Steen Bocian.
Den danske rente, der fra fredag er på 0,7 procent, har aldrig været lavere. Men det kan ikke udelukkes, at den vil komme endnu længere ned.
- Ingen havde dog forestillet sig for blot fem år siden, at den danske rente skulle kunne blive lavere end eurorenten. Men det skyldes den højspændte situation i euro-zonen, siger Steen Bocian.
/ritzau/
Investorerne strømmer til Danmark: Stærk krone tvinger Nationalbanken til at sænke renten.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned