Stærk slutspurt giver tro på større overskud hos Jyske Bank
Jyske Bank har opjusteret sin forventning til årets resultat for 2019. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Jyske Bank har løftet sin forventning til resultatet for 2019. Det skyldes et overraskende fjerde kvartal.
Jyske Bank opjusterer sin forventning til overskuddet i 2019.
I en meddelelse til fondsbørsen oplyser banken, der er den tredjestørste i Danmark, at der nu ventes et resultat efter skat på cirka 2,4 milliarder kroner.
Det er godt 400 millioner kroner højere end den hidtidige forventning.
I 2018 tjente Jyske Bank 2,5 milliarder kroner efter skat.
Torsdagens opjustering skyldes ifølge Jyske Bank et bedre end ventet fjerde kvartal, hvor banken forventer at have lavet et overskud før skat på godt 1,2 milliarder kroner.
Så sent som i oktober, hvor Jyske Bank offentliggjorde regnskab for de første ni måneder af 2019, nedpræciserede banken ellers sin forventning til året.
I den forbindelse ændrede Jyske Bank sin ret vidtfavnende resultatprognose til 2,0 milliarder kroner fra tidligere 2,0-3,3 milliarder kroner.
Ritzau Finans har uden held forsøgt at få en kommentar til opjusteringen fra Jyske Bank.
Ifølge Mikkel Emil Jensen, der er aktieanalytiker i Sydbank, kan Jyske Bank i fjerde kvartal have nydt godt af en generelt positiv udvikling på de finansielle markeder.
Derudover er der en mulighed for, at resultatet hos Jyske Bank er blevet hjulpet på vej af en stor konverteringsaktivitet - altså boligejere, der har lagt lån om. Det siger analytikeren til Ritzau Finans.
På det danske aktiemarked reagerer investorerne positivt på opjusteringen fra Jyske Bank, da aktien efter en halv times handel stiger omkring fire procent.
Det øger samtidig bankens markedsværdi med mere end 700 millioner kroner, så Jyske Bank i øjeblikket har en markedsværdi på knap 20 milliarder kroner.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker