A.P. Møller-Mærsk er sejlet frem for fuld skrue i årets første tre måneder.
Og det stærke kvartals-regnskab med en fremgang på 10 procent i omsætningen til 79,1 milliarder i forhold til samme periode sidste år og et resultat før skat på 15 milliarder kroner - en fremgang på 55 procent - overrasker analytikere.
- A.P. Møller-Mærsk har fremlagt et regnskab for første kvartal, som overrasker os såvel som markedet markant, siger Mærsk-analytiker i Jyske Bank Martin Bo Hansen til Ritzau Finans.
- En af de store svingfaktorer er Mærsk Line, hvor indtjeningen lå mere end dobbelt så højt som ventet, lyder hans vurdering.
Analytikeren peger desuden på, at A.P. Møller-Mærsk har reduceret sin gæld med 100 millioner dollar i løbet af årets første tre måneder.
Den hollandske storbank ING kalder regnskabet for "fremragende". Analytiker i ING Axel Funhoff fremhæver den positive udvikling i containerforretningen, der ofte er præget af store udsving på indtjeningen.
- De gennemsnitlige containerfragtrater blev bibeholdt væsentligt højere, end markedet havde ventet, på 2908 dollar mod ventet 2854 dollar (per. fyrrefodscontainer, red.).
- Volumenerne steg fem procent mod ventet 6,6 procent hvilket tyder på, at Maersk Line har forsøgt at holde fast i prisdisciplinen. Det er en god ting i vores øjne, konstaterer Axel Funhoff - ifølge Ritzau Finans.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker