Stærkt aktieår giver ATP exceptionelt afkast i 2017
ATP har ifølge pensionskassen administrerende direktør Christian Hyldahl haft et ualmindelig godt år. Foto: Scanpix/Malene Anthony Nielsen
Scanpix/Malene Anthony Nielsen
Danskernes fælles pensionspengetank har i 2017 haft et investeringsafkast på 29,7 milliarder kroner.
Succesfulde aktieinvesteringer var skyld i, at 2017 gav et "exceptionelt investeringsafkast" for danskernes fælles pensionspengetank, ATP.
Det viser pensionskassen årsregnskab, som er fremlagt torsdag morgen.
Administrerende direktør Christian Hyldahl tøver da heller ikke med at kalde resultatet "ualmindelig godt".
- Vi har opnået et ualmindeligt godt resultat i 2017 og leveret det bedste investeringsafkast i mange år.
- Så det har været et rigtig godt år for vores medlemmer, siger direktøren i en pressemeddelelse.
Pensionsgiganten øgede i 2017 sit afkast til 29,7 milliarder kroner før omkostninger og skat, hvilket stort set er en fordobling i forhold til året før.
Investeringsafkastet lød i 2017 på 29,5 procent af selskabets reservebeholdning, som er den pulje, investeringerne primært kommer fra.
Året før lød afkastet på 15 procent. Det gennemsnitlige afkast har de seneste 20 år været 8,1 procent.
Det stærke resultat er særligt drevet af kursstigninger på de globale aktiemarkeder og moderate rentestigninger i Europa.
- Fremgangen er dog bredt funderet i porteføljen: Inflationsrelaterede finansielle instrumenter, kredit, obligationer, fast ejendom og infrastruktur bidrog til det ekstraordinære investeringsafkast, forklarer Christian Hyldahl.
Før opdatering af levetid og forhøjelse af pensioner blev årets samlede resultat 24,7 milliarder kroner.
Alle danske lønmodtagere og modtagere af overførselsindkomster indbetaler penge til ATP Livslang Pension, der administreres af ATP.
Ordningen er vedtaget ved lov og fungerer som et tillæg til folkepensionen.
ATP's medlemsformue er på 769 milliarder kroner. Bonuspotentialet, som er den pulje, der forvaltes i investeringsporteføljen, var ved udgangen af 2017 på 117,7 milliarder kroner.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet