Statens behov for lån beløber sig i 2009 til 127,8 milliarder kroner voksende til 150,6 milliarder kroner i 2010. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Finansministeriet.
Offentliggørelsen kommer forud for regeringens Økonomiske Redegørelse, hvor regeringen giver sit syn på den økonomiske udvikling i Danmark, og den skal ses i lyset af, at der er tale om kursfølsomme oplysninger.
Behovet fordeler sig med 103,3 milliarder i indenlandske lån, mens 24,5 milliarder kroner er udenlandske lån i 2009. Næste år er behovet for lån fordelt med 120,6 milliarder i indenlandsk låntagning og 30 milliarder i udlandet.
Samtidig fremgår det, at gælden ikke nedbringes så hurtigt som hidtil, og at statens konto i Nationalbanken vil blive nedbragt. I 2009 bringes kontoen ned til 108,6 milliarder og i 2010 til et rundt nul.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde