Statsansattes formand: Trivsel skal også måles
Statsansattes formand: Trivsel skal også måles Foto: POLFOTO/Sara Galbiati
POLFOTO/Sara Galbiati
Flemming Vinther, formand for OAO, er ikke imod måling af ansatte, for det kommer an på, hvordan man måler.
At ansatte i staten skal måles og vejes, er ikke noget nyt. Det er noget, man løbende har diskuteret med Moderniseringsstyrelsen, siger Flemming Vinther, der er formand for Offentligt Ansattes Organisationer, OAO.
- Vi har hørt fra Moderniseringsstyrelsen, at det, man også ønsker at måle, er medarbejdertilfredshed og trivsel, og at det kommer til at vægte lige så meget som økonomi. Og det må de så stå på mål for, siger Flemming Vinther.
Jyllands-Posten har fået fat i et udkast fra konsulentvirksomheden McKinsey og Moderniseringsstyrelsen om en ny model for god arbejdsgiveradfærd.
Her skal lederne i staten skal måle og veje deres ansatte gennem talrige resultatmålinger og udbredte medarbejdervurderinger med dertilhørende præstationsløn.
- Hvis det er, som det bliver fremstillet, så er vi selvfølgelig lodret imod. Men det er ikke det, vi har hørt - tværtimod, siger Flemming Vinther.
Han mener ikke, at målinger pr. definition er dårlige, da de kan bruges til, at de ansatte kan få en bedre hverdag og en større tilfredshed med jobbet
- Men alle os, der har været ansat i staten i mere end 25 minutter, begynder at ryste lidt på hænderne, når McKinsey er med inde over, siger OAO-formanden.
- Det er hardcore regnedrenge, der har ry for, at kan det ikke passe ind i et regneark, så er det uinteressant. Men jeg kan ikke i min vildeste fantasi tro, at det er det, finansministeren og Moderniseringsstyrelsen vil, siger han.
Den nye model for god arbejdsgiveradfærd i staten kommer til at omfatte 185.000 statsansatte lærere, politibetjente og embedsmænd.
Og formålet er at skabe målrettethed og sikre, at man får mest mulig velfærd for pengene, siger finansminister Bjarne Corydon (S) til Jyllands-Posten.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker