Stein Bagger spillede sit svindelnummer fuldt ud. Han havde fuld kontrol over, hvem de ansatte i IT Factory snakkede med - og det samme var gældende for bestyrelsen i selskabet.
Det siger den tidligere økonomidirektør i selskabet Jeanette Lorentzen i vidneskranken i Østre Landsret.
Derfor var der ingen, der opdagede, at IT Factorys forretninger byggede på det pure hjernespind fra Bagger.
Og der var heller ikke nogen, der satte spørgsmålstegn ved, at en svensker - Mikael Ljungman - og hans selskaber via salg af IBM-licenser stod for 262 millioner kroner af en omsætning, der i 2007 var på over 800 millioner i IT Factory.
- Det var Stein Bagger, der stod for alle aftaler med IBM. Jeg har set Ljungmans navn på papirer og spurgte ind til det - og af Bagger fik jeg at vide, at det var Ljungman, der internationalt havde snor i IBM, siger Jeanette Lorentzen.
Mikaels Ljungmans forsvarer, Ebbe Mogensen, ville vide, om der ikke vare faresignaler, som Lorentzen som økonomidirektør burde have opdaget:
- Tingene forløb fuldstændig glat set ud fra en regnskabsmæssig vinkel. Papirgangen med aftaler, udbetalinger og indbetalinger forløb fuldstændig, som de skulle, forklarer Jeanette Lorentzen
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned