En af Danmarks rigeste erhvervsmænd, Erik Skjærbæk, indleder nu et storstilet opkøbstogt blandt danske industrivirksomheder, skriver dagbladet Børsen.
På bare tre år vil rigmanden, der har skabt en formue på salget af virksomheden Svendborg Brakes til en kapitalfond, spendere 1 milliard kroner på opkøb af op til 15 danske virksomheder.
Samtidig vil rigmanden overtage ejendomme i stor stil, både privat beboelse samt erhvervsejendomme.
- Vi har set på markedet i de seneste to år, og vi forventer, at vi de næste år vil investere i en række danske virksomheder. Målet er specialiserede nichevirksomheder med op til 300 ansatte og en omsætning på 300 millioner kroner, siger Erik Skjærbæk til Børsen.
Han skaffede sig en formue gennem salget af vindmølleselskabet Svendborg Brakes for 3,4 milliarder kroner i 2008. Siden har Erik Skjærbæk forberedt sine omfattende investeringer i Danmark og i udlandet - investeringer, der skal sikre en forrentning af hans store formue.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub