Fortrolig korrespondance mellem tidligere topfolk i den krakkede islandske kapitalfond FL Group tyder på bedrageriske forhold i handlen med blandet andet det danske lavprisselskab Sterling.
Det fremgår ifølge Berlingske Tidende af en artikel i den islandske erhvervsavis Vidskioptabladid, der har fået fat i dokumenter fra en husransagning i Reykjavik, dokumenter som også de islandske myndigheder har.
Sterling gik konkurs i 2008 med en gæld på over en milliard kroner. 700 medarbejdede mistede jobbet. Resterne af lavprisselskabet blev overtaget af danske Cimber.
Få år tidligere havde en kreds af islændinge overtaget og sammenlagt Sterling Airlines og Maersk Air og handlet det fusionerede selskab mellem sig selv til stadig højere priser.
Den opsigtvækkende udvikling i priserne har ført til spekulationer om, at hele manøvren handlede om at få penge ud af den dengang børsnoterede FL Group. Det synes nu bekræftet af de papirer, der kom frem ved ransagningen.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde