Verner Lundtoft har været en markant stemme i offentligheden, hvor han har kæmpet for stewardesserne i SAS gennem den værste krise i selskabets historie.
Men nu har kabinepersonalets formand fået nok og siger farvel til både formandsposten og SAS, skriver netavisen Take Off.
- De år jeg har haft i ledelsen af CAU, har nok ikke været de letteste år, for foreningen eller for den branche, som vi som kabinepersonale er ansat i.
- Der har igen og igen været ført urimeligt hårde, lange og opslidende forhandlinger, og vi har måttet acceptere nedskæring på nedskæring, skriver Verner Lundtoft i et afskedsbrev.
Blandt andet har det danske kabinepersonale måtte gå med til en lønnedgang på otte procent.
- Vi har som faggruppe været presset fra alle sider, og det har krævet mere end almindeligt meget hår på brystet at modstå presset, skriver Lundtoft.
Han stopper af egen fri vilje den første juni i år efter 32 års tjeneste i SAS og 15 års tjeneste i CAU, heraf otte år som formand.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde