Stigende priser på brændstof tynger Lufthansa-overskud
FILE PHOTO: A Boeing 747-8i plane of German air carrier Lufthansa lands at the airport in Frankfurt, Germany, February 12, 2019. REUTERS/Kai Pfaffenbach/File Photo Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters
Kai Pfaffenbach/Reuters
Forsinkede fly og højere priser på brændstof spænder ben for nyt rekordregnskab for Lufthansa.
Der var rigeligt med luft under vingerne for luftfartsselskaberne i Lufthansa-koncernen i 2018. Regnskabet nåede dog ikke op i det samme luftlag som rekordåret 2017.
- 2018 var endnu et succesfuldt år for Lufthansa-koncernen rent finansielt, siger direktør Carsten Spohr i en pressemeddelelse om regnskabet.
- Vi har lavet det næstbedste resultat i vores historie.
Forudsætningen for et nyt rekordregnskab var ellers til stede. Omsætningen voksede marginalt, men overskuddet på driften fulgte ikke med. Tværtimod dykkede det med 200 millioner euro fra tre milliarder til 2,8 milliarder euro.
Lufthansa peger selv på to drivende årsager til, at den voksende aktivitet ikke blev omsat i større bundlinje.
Dels peger Lufthansa på, at det - som resten af branchen - har måtte betale mere for deres brændstof i 2018. Det har kostet den tyske luftfartsgigant 850 millioner euro mere end i 2017.
Derudover er der sket en sand eksplosion i udgifterne forbundet til forsinkelser og aflysninger. Posten kaldet "forsinkelser og aflysninger" er vokset med 70 procent til over 500 millioner euro.
Regnskabet indeholder også en udsigt for 2019. Her har Lufthansa sænket sine forventninger til, hvor meget kapaciteten skal vokse fra 3,8 procent til 1,9.
Hele koncernen har 135.000 ansatte og fylder meget i det europæiske luftrum. Ud over sit eget brand har Lufthansa-koncernen også selskaberne Swiss, Austrian Airlines og Brussels Airlines.
Dertil kommer en lang række virksomheder inden for blandt andet catering til fly og fragt.
Vejen til de tilfredsstillende regnskaber for Lufthansa-ledelsen er dog ikke kommet uden en pris.
Ligesom skandinaviske SAS er Lufthansa et traditionelt netværksselskab, der har haft udfordringer med at tilpasse sig i konkurrencen med lavprisselskaberne.
For begge selskaber har det involveret store fyringsrunder og kampe med fagforeninger for at mindske udgifterne til de tusindvis af ansatte.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned