Stille og dyrt forskningskvartal for Zealand Pharma
Zealand Pharma opnår som ventet et trecifret millionunderskud i første kvartal. Der ventes på nye resultater.
Der er få brancher i erhvervslivet, hvor man kan få noget positivt ud af et større millionunderskud, men medicinalindustrien er én af dem.
Her bruger man løbende en masse penge på at udvikle nye lægemidler og må ofte vente adskillige år på at kunne tjen investeringen hjem igen.
Sådan forholder det sig også hos danske Zealand Pharma, der i første kvartal opnåede et negativt driftsresultat op 385,5 millioner kroner.
Zealand Pharma har kun haft en beskeden omsætning på 8,1 millioner kroner, men har til gengæld haft driftsudgifter på knap 400 millioner kroner.
Det er 127 millioner kroner mere end i samme kvartal sidste år.
Pengene er blandt andet gået til at udvikle vægttabsmidlet Petrelintid, som det danske selskab har indgået et samarbejde om med den schweiziske medicinalgigant Roche.
Desuden arbejder forskningsafdelingen med at udvikle et andet middel mod svær overvægt, Dapiglutid.
Adam Steensberg, der er administrerende direktør for Zealand Pharma, ser trods det store driftsunderskud lyst på fremtiden:
- Zealand Pharma har aldrig været i en stærkere position, end vi er i dag - finansielt, organisatorisk, og når det gælder vores kliniske udviklingspipeline, siger han i en kommentar til regnskabet.
Selv om forskningen altså er dyr for Zealand Pharma, så er der ingen risiko for, at man løber tør for penge lige med det samme.
Selskabet har ifølge regnskabsmeddelelsen en kassebeholdning på 8,5 milliarder kroner.
Samtidig forventes man i dette kvartal at modtage 1,4 milliarder dollar i forudbetaling fra Roche i forbindelse med aftalen om at udvikle Petrelintid.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker