Vi hører altid om, at det er folk med fysisk hårdt arbejde, der har ondt i kroppen og bliver slidt ned. Men også stillesiddende arbejde kan være smertefuldt.
En undersøgelse blandt 4000 offentlige ansatte viser, at mange har ondt i ryg og nakke, skriver Magasinet Arbejdsmiljø. Mellem 53 procent og 65 procent af samtlige offentligt ansatte har ondt i nakken eller ryggen.
De fleste med smerter i ryggen er ansatte, der arbejder med mennesker på det sociale område. Mens en større del af dem, der har stillesiddende arbejde, får ondt i nakken.
Men inden for alle fag og sektorer har mange ondt i både ryg og nakke.
- Undersøgelsen bekræfter det billede, vi har af, at det er svært at undgå at få smerter i muskler og led, siger overlæge Ole Steen Mortensen fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital til magasinet og fortsætter:
- Selv om man fjerner for eksempel de tunge løft, får mange stadig ondt. Derfor er det nødvendigt at tænke nyt og se mere på, hvordan man kan forebygge konsekvenserne af smerter i muskler og led, siger han.
Blot fire procent af de offentligt ansatte har tungt og fysisk anstrengende arbejde. Det gælder især dem, der arbejder med mennesker på det sociale område. 36 procent har mest stillesiddende arbejde - hovedparten af dem arbejder med administration.
Af de resterende 60 procent har halvdelen stående og gående arbejde, samtidig med at de skal løfte og bære, mens de sidste står og går meget på en arbejdsdag, men skal ellers ikke anstrenge sig fysisk.
Undersøgelsen omfatter ledere og medarbejdere i den offentlige sektor. Den skal bruges en målrettet indsats for at udbrede viden om årsager og forebyggelse af smerter i muskler og led.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde