Forsikringsselskaberne havner ofte med en stjålen cykel, hvis forsikringspengene er udbetalt. Nu vil Alm. Brand sælge de stjålne cykler til firmaet Baisikeli, der har til formål at skabe en bæredygtige cykelindustri i Afrika.
Derved får de stjålne cykler, der dukker op igen, nyt liv, når de skal fragte mælk til mejeriet i Mozambique.
Halvdelen af cyklerne fra Alm. Brand vil blive sendt til Mozambique, og den anden halvdel vil blive solgt herhjemme for at finansiere Baisikelis projekt.
- Med vores nye projekt i Mozambique har vi brug for flere cykler og flere økonomiske midler. Når vi kan købe forsikringscyklerne, kan vi løfte opgaven og sikre bedre levevilkår i Mozambique, siger Henrik Smedegaard Mortensen fra Baisikeli.
Cykelprojektet bliver bygget op om et nystartet mejeri i byen Chimoio. Her skal Baisikeli løfte den logistiske del af projektet.
Det betyder konkret, at Baisikeli skal levere cykler til 1000 bønder, der skal bruge dem til dagligt at fragte mælk 10-15 kilometer til mejeriet.
Cyklerne købes af bønderne via mikrolån, der tilbagebetales gennem den mælk, de leverer. Bønderne vil som mælkeleverandør få en stabil indkomst på mellem fem og otte dollar om dagen.
- Det er dejligt, at vores cykler kan blive brugt i en god sags tjeneste. Vi er glade for at kunne bidrage positivt til det konstruktive projekt, som Baisikeli arbejder med, siger skadedirektør i Alm. Brand Brian Wahl Olsen.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde