Køen af arbejdsløse bliver igen længere i Danmark. Det er ellers kun en måned siden, at beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) jublede over, arbejdsløshedskurven var knækket.
- Danmark er kommet igennem krisen, sagde Inger Støjberg i starten af maj i en kommentar til de positive ledighedstal for april.
Men i maj er køen af arbejdsløse atter steget med 2600 personer. Inger Støjberg mener dog, at det overordnede billede er positivt.
- Jeg mener fuldstændigt det samme, for vi må forvente nogle bump på vejen. Tendensen er positiv på længere sigt, men der vil også komme små stigninger ind imellem, siger Inger Støjberg.
- Så efter seks måneder, hvor arbejdsløsheden enten har ligget stabilt eller ligefrem er faldet, oplever vi nu det modsatte, tilføjer hun.
Hun har dog ikke sluppet optimismen.
- Der er heldigvis flere positive tegn på det danske arbejdsmarked. Siden sidste sommer er arbejdsløsheden faldet med godt 7000 personer. Hver eneste uge finder 10.000 personer et job eller skifter, siger Inger Støjberg.
SF's formand, Villy Søvndal, ser mindre positivt på udsigterne for Danmark fremtid.
- Det er stærkt bekymrende, at ledighedstallene nu vokser igen - samme dag som vi får meldingen om, at det var rigtigt, at Danmark er i recession, fordi vi har haft to kvartaler med negativ vækst, siger Villy Søvndal.
- Det er desværre et dystert billede, der tegner sig for Danmark - især hvis man sammenligner med landene lige rundt omkring os - Tyskland, Sverige og Norge - hvor væksten jo er stor, tilføjer han.
Stigningen i ledigheden kommer også bag på flere økonomer, som havde ventet, at de seneste måneders fald ville fortsætte.
Ifølge Villy Søvndal bærer regeringen en del af skylden for, at opsvinget lader vente på sig.
- Årsagerne er selvfølgelig flere - men en del af forklaringen er, at regeringen er ekstremt passive til at gøre noget for at bryde ledighedstallene, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker