Ledigheden tog igen et kæmpe hop opad i september. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) pointerer, at danskerne må vænne sig til, at ledigheden bliver ved med at stige i år og næste år.
- Vi må fortsat væbne os med tålmodighed. Vi har endnu ikke set den fulde effekt af de mange initiativer, som regeringen har sat i værk for at stimulere beskæftigelsen, udtaler hun i en pressemeddelelse.
Inger Støjberg peger på, at regeringen har fremlagt en ungepakke, som forhindrer, at unge ikke bliver krisens store tabere.
- Det er ekstremt vigtigt, at vi tager hånd om unge, der har svært ved at gennemføre en uddannelse og få fodfæste på arbejdsmarkedet. Jeg forstår derfor ikke, at S og R ikke vil støtte initiativerne, siger hun.
Ledigheden steg med 9.200 personer fra august til september 2009. Ledigheden er i september på 113.500 personer omregnet til fuld tid. Det svarer til 4,1 procent af arbejdsstyrken.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie