Den 38-årige Mærsk-kaptajn Klaus Gunnersen fra Nakskov har således ligget i vandet i adskillige døgn, og chancen for at finde ham i live svinder efterhånden, som tiden går.
Den ansvarlige chef for Mærsk Crew Management Thomas Buhl siger onsdag, at Mærsk har allieret sig med Søværnets Operative Kommando, der har erfaringer med, hvor længe mennesker kan opholde sig i vandet.
- Vandet er 22 grader, og det er relativt varmt. Men på trods af det er der ifølge SOK grænser for, hvor længe man kan overleve i vandet. Efter 28 timer begynder kroppens funktioner at sætte ud, siger Thomas Buhl.
Op mod 11 skibe søger fortsat efter den danske kaptajn, der sidst blev set på broen på forsyningsskibet "Mærsk Responder" søndag aften lokal tid.
Mandag dukkede kaptajnen ikke op til morgenmad, og en eftersøgning på skibet af ham gav intet resultat. Mærsk Responder vendte om for at lede efter kaptajnen. Men skibet ligger nu til kaj i havnebyen Yeosu syd for Sydkorea, hvor en ny kaptajn er gået om bord.
- Vi har iværksat psykologisk krisehjælp til besætningen om bord, der er mærket af situationen og har brug for psykologisk bistand. Vi har tilbudt besætningen, at de kan afmønstre, men de har alle valgt at blive til de planlagt skal afmønstre i næste uge, så de kan rejse hjem som en gruppe, siger Thomas Buhl.
Vejret var fint med jævn vind og kun en halv meter høje bølger.
- Vi antager ikke, at det er vejret, der er årsag til, at kaptajnen faldt over bord. Det er nu op til de danske myndigheder at finde en mulig årsag. Vi har kontaktet politiet og Søfartsstyrelsens Opklaringsenhed, og det er op til dem at finde en årsag. Det vil vi ikke spekulere i. Vi koncentrerer os om eftersøgningen, siger Thomas Buhl.
Om bord på skibet, der var ved at lægge kabler, er i alt 72 mand - heraf de fleste danskere. Selve skibets besætning består af 17 mand.
Kaptajnens pårørende er underrettet og har fået tilbudt psykologisk hjælp.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde