ISS er blevet udsat for et angreb med skadelig software - et såkaldt malware-angreb. Efter angrebet lukkede selskabet ned for delte it-services på tværs af kontorer og lande for at isolere hændelsen. (Arkivfoto). Foto: Kacper Pempel/ReutersKacper Pempel/Reuters
ISS blev mandag udsat for et angreb med skadelig software, hvilket er gået ud over selskabets it-systemer.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Den danske servicekoncern ISS blev mandag udsat for et cyberangreb.
Selskabet arbejder nu på at genoprette it-systemerne. Det oplyser ISS i en meddelelse onsdag.
Nærmere bestemt blev ISS udsat for et angreb med skadelig software - et såkaldt malware-angreb.
Efter angrebet lukkede selskabet ned for delte it-services på tværs af kontorer og lande for at isolere hændelsen.
Ifølge ISS er problemet fundet. Derfor arbejder selskabet nu sammen med tekniske eksperter og en ekstern arbejdsgruppe på at genoprette it-systemerne.
Annonce
Nogle af selskabets systemer er onsdag genoprettet. Og der er ingen indikationer på, at kunders data er blevet kompromitteret, oplyser ISS.
Det er selskabets interne servere, der er blevet ramt. Det fortæller kommunikationskonsulent Kasper Ortvald Larsen til Ritzau Finans.
- Det skaber blandt andet nogle problemer med logningen af nogle ordrer. Men flere af vores systemer virker, siger Kasper Ortvald Larsen.
Han understreger, at selskabets opgaver stadig bliver udført. Kunderne er derfor ikke ramt af it-problemerne.
Hos ISS arbejder man i øjeblikket på at få et fuldstændigt overblik over situationen. Det skal give klarhed over, hvornår genopretningen af it-systemerne er på plads.
Derudover vides det endnu ikke, hvilke eventuelle finansielle konsekvenser angrebet kan have for selskabet.
Serviceselskabets danske hjemmeside er blandt andet ramt af de tekniske problemer. Når man besøger hjemmesiden, bliver man mødt med en besked om, at der er tekniske problemer.
ISS tilbyder en række forskellige serviceydelser. Det gælder blandt andet rengøring, catering, supportservice og sikkerhed.
Servicekoncernen har omkring 500.000 medarbejdere. Det gør selskabet til en af de største danske virksomheder i forhold til personale.
ISS vil give en opdatering på situationen, når selskabet har "væsentlig yderligere information", lyder det.
ISS tilbyder en række forskellige serviceydelser. Det gælder blandt andet rengøring, catering, supportservice og sikkerhed. Servicekoncernen har omkring 500.000 medarbejdere. Det gør selskabet til en af de største danske virksomheder i forhold til personale. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau ScanpixMads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker