Stor flystrejke i Finland aflyser flere afgange i Danmark
Lufthavnspersonale i Helsinki strejker mandag i sympati med ansatte i det finske postvæsen, som strides med ledelsen om løn. Finnair har aflyst 250 afgange mandag. (Arkivfoto) Foto: Phil Noble/Reuters
Phil Noble/Reuters
20.000 passagerer hos Finnair bliver påvirket af strejke blandt personalet i Helsinkis lufthavn.
En strejke blandt ansatte i Helsinkis lufthavn har tvunget Finnair til at aflyse 250 flyafgange mandag.
Allerede søndag blev 26 fly aflyst. Omkring 20.000 passagerer vil blive ramt af strejken mandag. Det oplyser Finnair i en pressemeddelelse.
Der er tale om en sympatistrejke for at støtte ansatte i det finske postvæsen, Posti, som de seneste uger har ligget i konflikt med ledelsen omkring løn.
Det er blandt andet bagagepersonale og kundeservicemedarbejdere i Helsinkis lufthavn, som strejker i sympati.
Ifølge Helsinkis lufthavns hjemmeside er seks flyvninger mellem den finske hovedstad og København aflyst. Det samme er to flyvninger mellem Helsinki og Billund.
- Finnair er ikke part i konflikten i forbindelse med støttestrejken, men virkningerne forstyrrer nu alvorligt rejseplanerne for 20.000 Finnair-kunder, siger driftsdirektør Jaakko Schildt.
- Vi er ekstremt kede af de problemer, som denne situation forårsager for vores kunder, og vi gør vores bedste for afbøde dem, siger han i en pressemeddelelse.
Kunderne vil blive informeret, hvis deres fly er aflyst. Finnair vil ombooke kunderne til andre afgange, hvis det er muligt. Alternativt vil de kunne få pengene retur.
Finnair har i alt 377 flyvninger mandag. Selskabet forventer at kunne afvikle omtrent 120 af disse.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde