Det er ikke alle bilfabrikker, der er nået lige langt med at barbere deres bilers CO2-udslip ned til EU-målene. Bilerne skal ned på 130 gram CO2 per kilometer i gennemsnit i 2015. De foreløbige resultater fremgår af en statusrapport fra den europæiske paraplyorganisation Transport and Environment.
Bedst ser det ud for Peugeot-Citroën, Renault og Fiat, som alle har deres mål for CO2-udslip i 2015 inden for rækkevidde.
De største procentmæssige fremgange har BMW og Mazda opnået med reduktioner på 10,2 procent og 8,2 procent i 2008.
De store syndere er General Motors og Volkswagen, som kun har formået at reducere deres bilers udslip i 2008 med 2,3 procent og 3,3 procent, og som samtidig er milevidt fra deres endelige reduktionsmål.
- Vi kan se, at EU?s regulering får langt de fleste bilproducenter til at agere, hvilket er positivt. Men bilfabrikkerne kunne have rykket langt mere, hvis de havde viljen til det, og hvis EU havde fastholdt de oprindelige og højere mål, siger Christian Ege, formand for Det Økologiske Råd, i en pressemeddelelse.
I rapporten fremgår det også, at Danmark er det land i EU, der fra 2007 til 2008 har nedbragt bilernes CO2-udslip mest, nemlig med over 8 procent. Dermed har Danmark samlet set bevæget sig fra nummer 12 til nummer 4 på listen over de lande, der køber de mest miljøvenlige biler.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker