En dårlig økonomi er det største problem i forbindelse med ledighed. Det mener 74 procent af de adspurgte i en ny undersøgelse fra HK/Privat. Manglende social kontakt er problem nummer to.
Ifølge HK viser undersøgelsen, at dagpengenes størrelse er ude af trit med virkeligheden i de danske familier. I dag svarer dagpengene til 42 procent af en funktionærs årsløn, mens tallet i 1982 var 62 procent.
- Det er skandaløst, at vi i 2009 har så stor økonomisk risiko ved ledighed, samtidig med at den danske flexicurity-model gør det let at fyre folk i Danmark. Der er stor flex, men alt for lidt security, siger formanden for HK/Privat, Karin Retvig.
Undersøgelsen er foretaget af Capacent blandt 1228 medlemmer af HK/Privat. Frygten for den dårlige økonomi svarer til, hvad ledige oplever.
Blandt 820 medlemmer, som rent faktisk har været ledige, svarer 62 procent, at dårlig økonomi var det værste ved at være ledig.
- Den danske model med flexicurity gavner konkurrencen helt enormt. Det er derfor på tide at få renoveret dagpengenes størrelse, så almindelige familier kan tage det stød, en ledighedsperiode giver, siger Karin Retvig.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker