Storbritannien køber 20.000 koppevacciner hos Bavarian
Bavarian har udviklet en koppevaccine, som flere lande nu agter at bruge mod abekopper. (Arkivfoto). Foto: Dado Ruvic/Reuters
Abekopper er en virussygdom, der blandt andet kan give feber og udslet med hvide blærer.
Storbritannien har indgået en aftale med det danske selskab Bavarian Nordic om købet af 20.000 vacciner mod kopper
Det oplyser britiske sundhedsmyndigheder torsdag ifølge Reuters.
Leveringen af koppevaccinen sker med henblik på at sikre tilstrækkelige forsyninger til at imødekomme landets behov for vaccination af personer, der er i risikogruppen for at blive smittet med abekopper.
Indkøbet er blevet foretaget, efter at et mindre udbrud af virusset er blevet registreret inden for landets grænser. Onsdag havde man således registreret 71 tilfælde i landet. Det skrev AFP.
Abekopper er en virussygdom. Den kan blandt andet give feber og udslæt med hvide blærer.
Den seneste tid har den spredt sig over de europæiske grænser. I Danmark er der indtil videre bekræftet to tilfælde.
I Europa er den danske vaccine kun godkendt til at bekæmpe kopper. Flere steder vil man dog også bruge den mod abekopper.
Foreløbig er Bavarian Nordics vaccine kun godkendt til brug mod abekopper af de amerikanske og de canadiske myndigheder. Og indtil nu var det kun USA, som havde købt selskabets vaccine til at beskytte sig mod abekopper.
Herhjemme har Sundhedsstyrelsen meddelt, at også den agter at bruge vaccinen til formålet. Man vil tilbyde vaccinen til personer, der har været i nær kontakt til smittede.
Tirsdag oplyste Bavarian Nordic, at man planlægger at søge om godkendelse til, at vaccinen må bruges mod abekopper i hele EU.
Onsdag løftede Bavarian Nordic sløret for en ny aftale om levering af vacciner. Aftalen var blevet indgået med et unavngivet land. Det er uvist, om der var tale om Storbritannien.
I meddelelsen skrev det danske selskab desuden, at man var i dialog med flere andre lande om levering af vaccinen.
Vaccinen har produktnavnet Imvanex.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned