Fyringsvarslingerne fra store virksomheder tager til, i takt med at afsætningen svigter, og at det i forbindelse med arbejdet med årsregnskaberne står klart, hvor skidt det står til og kommer til at stå til.
Men vi har slet ikke set det værste endnu, melder fagforeningerne nu. Flere fyringsrunder er på vej fra detail-, industri-, transport- og byggebranchen. Det skriver dagbladet Børsen tirsdag.
- Der er langt mellem kunderne mange steder i detailhandlen, hvor der har været et dårligt julesalg og et dårligt udsalg. Det rammer hele forsyningskæden fra produktion over engros til detailhandlen, og vi har slet ikke set toppen endnu, siger Per Tønnesen, der er formand for HK Handel i Hovedstaden, men også henviser til udviklingen i resten af landet.
Han peger på, at de kommende måneder vil føre flere fyringer med sig, når detailhandlen er kommet endeligt ud på den anden side af udsalget og kan se, hvor slemt det står til.
Dertil kommer, at HK via tillidsfolkene ude på de enkelte arbejdspladser hører om mange store tilpasninger og omstruktureringer, der er på vej.
- Når man forenkler ledelsesstrukturer i et stort varehus, så der pludselig kun er én mellemleder i stedet for tre, så er det første skridt i en proces, hvor der også skal afskediges medarbejdere for at tilpasse sig, og de struktur-ændringer er på vej rigtig mange steder, hører vi fra medlemmerne siger Per Tønnesen til Børsen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned