Store kommuner er dyre at styre

De skulle have sparet penge, men har brugt mange flere. Kommunerne har ifølge metroXpress onsdag svært ved at gøre de nye storkommuner til en god forretning.

I forbindelse med kommunalreformen forventede de at spare i alt 700 millioner på administrationen i 2007. Men de brugte i stedet 311,5 millioner kroner mere, viser en undersøgelse, som det uafhængige statslige institut Krevi har foretaget.

I alt har kommunerne altså brugt over en milliard kroner mere på administration i 2007 end forventet. Penge, som kunne være gået til bedre skoler, børnehaver og ældrepleje. Krevi tager dog forbehold for, at der i undersøgelsesperioden er sket ændringer i den måde, tallene opgøres på.

Der kan være flere forklaringer på, at det ikke er lykkedes kommunerne at spare, påpeger rapporten: For eksempel har kommunerne ansat flere dyre administrative medarbejdere for at kunne leve op til stigende krav til servicen.

Samtidig har det i flere sammenlagte kommuner ikke været praktisk muligt eller politisk meget følsomt at skulle lægge de gamle rådhuse sammen.
- De gode forklaringer betyder imidlertid ikke, at man som kommunalpolitiker eller embedsmand kan læne sig tilbage og vente på, at gevinsterne kommer af sig selv, siger konstitueret direktør i Krevi Peter Holdt-Olesen og pointerer, at kommuner, der har arbejdet målrettet på at strømline administrationen, rent faktisk har høstet en gevinst i 2007.

Krevis undersøgelse bliver en varm politisk kartoffel i de igangværende økonomiforhandlinger mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL), forudser kommunalforsker Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet:
- Regeringen vil givetvis kræve, at kommunerne finder de besparelser, som det ikke lykkedes at hente i 2007. Omvendt vil KL sige, at kommunerne har haft nogle engangsomkostninger med reformen, som de skal kompenseres for. Det bliver et politisk slagsmål.
/ritzau/