De skulle have sparet penge, men har brugt mange flere. Kommunerne har ifølge metroXpress onsdag svært ved at gøre de nye storkommuner til en god forretning.
I forbindelse med kommunalreformen forventede de at spare i alt 700 millioner på administrationen i 2007. Men de brugte i stedet 311,5 millioner kroner mere, viser en undersøgelse, som det uafhængige statslige institut Krevi har foretaget.
I alt har kommunerne altså brugt over en milliard kroner mere på administration i 2007 end forventet. Penge, som kunne være gået til bedre skoler, børnehaver og ældrepleje. Krevi tager dog forbehold for, at der i undersøgelsesperioden er sket ændringer i den måde, tallene opgøres på.
Der kan være flere forklaringer på, at det ikke er lykkedes kommunerne at spare, påpeger rapporten: For eksempel har kommunerne ansat flere dyre administrative medarbejdere for at kunne leve op til stigende krav til servicen.
Samtidig har det i flere sammenlagte kommuner ikke været praktisk muligt eller politisk meget følsomt at skulle lægge de gamle rådhuse sammen.
- De gode forklaringer betyder imidlertid ikke, at man som kommunalpolitiker eller embedsmand kan læne sig tilbage og vente på, at gevinsterne kommer af sig selv, siger konstitueret direktør i Krevi Peter Holdt-Olesen og pointerer, at kommuner, der har arbejdet målrettet på at strømline administrationen, rent faktisk har høstet en gevinst i 2007.
Krevis undersøgelse bliver en varm politisk kartoffel i de igangværende økonomiforhandlinger mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL), forudser kommunalforsker Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet:
- Regeringen vil givetvis kræve, at kommunerne finder de besparelser, som det ikke lykkedes at hente i 2007. Omvendt vil KL sige, at kommunerne har haft nogle engangsomkostninger med reformen, som de skal kompenseres for. Det bliver et politisk slagsmål.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker