Det var store ord, men ingen konkrete initiativer, der kom ud af G7-landenes bestræbelser på at bremse den globale, finansielle krise, lyder vurderingen fra Ib Fredslund Madsen, global strateg i Jyske Bank.
G7-landene enedes på et hasteindkaldt møde i Washington i aftes om en handlingsplan, der med "alle tænkelige midler" skal bremse finanskrisen - men indtil videre mangler de konkrete initiativer, mener Ib Fredslund Madsen.
- Planen er holdt meget brede vendinger. De anerkender, at de er nødt til at gøre noget drastisk, men er altså ikke nået frem til et konkret forslag. Fordi situationen er så slem, havde man nok lidt højere forventninger til mødet end det, siger han.
G7-landene er USA, Canada, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien og Japan. Ifølge Ib Fredslund Madsen var der forud for mødet håb om, at landene ville læne sig op ad den britiske hjælpepakke til den finansielle sektor. I Storbritannien har regeringen udstedt en garanti for de såkaldte interbanklån - lån banker imellem - for at komme mistilliden i banksektoren til livs.
- De siger, at de vil gøre alt, hvad der står i deres magt. Det havde været helt ideelt, hvis de havde garanteret de her interbanklån, men det har de altså ikke gjort, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned