I et marked, der i udpræget grad lider af mangel på købere, kan det betyde store kursfald, medmindre andre store købere kan trylles frem eller bankerne selv træder til og køber op for egne midler. Det skriver Dagbaldet Børsen. - Bankerne selv ved, hvor der er købere og sælgere. Hvis der ingen købere er i øjeblikket, så har du to muligheder. Enten ikke at gøre noget eller at dræbe aktien på børsen," siger bankanalytiker i Danske Markets Per Grønborg til dagbladet Børsen.
Som dagbladet Børsen beskrev i går, har den fynske bankinvestor Leif Bork Christiansen med aktiebeholdninger i 30-40 danske banker og en balance i sit investeringsselskab på 1,5 mia. kr. ved udgangen af 2007 solgt væsentligt ud af sine aktier i år. Og flere andre bankinvestorer står på spring for at sælge.
Lige før sommerferien røg ejendomsinvestor og storaktionær i Hvidbjerg Bank, Kenneth Schwartz Thomsen, også i problemer, da Bagmandspolitiet ransagede hans kontorer og sigtede ham for skattefusk af særlig grov karakter. Flere kilder venter, at hans aktiepost i Hvidbjerg Bank også kan ryge i spil.
En af de andre store aktører i de danske provinsbanker - givetvis den største - er den sky Steen Larsen, genbo til Kenneth Schwartz Thomsen på strandvejen i Vedbæk, der startede sin investeringskarriere i ejendomsbranchen og som i dag er mest kendt som storaktionær i Parken, men som derudover ejer mere end 5 pct. af aktierne i både Hvidbjerg Bank, Diba Bank, Lollands Bank og Vordingborg Bank.
Steen Larsens regnskaber tyder dog ikke på, at han af likviditetsmæssige årsager bliver tvunget til at sælge ud lige med det samme. Hans investeringsselskab kom ud af 2007 med et underskud på 111 mio. kr. før skat, men med en egenkapital på 1,1 mia. kr. og med en bogført værdi af ejendomme og aktier på 3,1 mia. kr.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned