Amagerbankens overlevelse afhænger nu af, om den københavnske bank formår at skrabe trekvart milliard kroner sammen på gange kort tid. Men i kullissen står en række storkunder klar med ny kapital. Det skriver Berlingske Business.
Flere af Amagerbankens store kunder, som banken gennem årene har ydet store lån, har nemlig en klar interesse i at give det pressede pengeinstitut en hjælpende hånd, så statsgarantien på 13,5 milliarder kroner kan udbetales, når Bankpakke 1 ophører i slutningen af oktober.
Det gælder ifølge avisen blandt andet Finansgruppen og direktør Jesper Tullin, Skykon-direktør Jesper Øhlenschlæger i samarbejde med Nodex-milliardærerne Jens og Carsten Risvig Pedersen samt brødrene Ib og Torben Rønje fra Sjælsø Gruppen.
- Det er klart, at vi ikke har nogen interesse i, at Amagerbanken havner på statens hænder. Mange har travlt med at afsige dødsdom over Amagerbanken, men det er alt for tidligt, siger Ib Henrik Rønje.
Flere kilder i den finansielle sektor vurderer overfor Berlingske Business, at det netop er Amagerbankens mange tætte storkunder, der skal være med til at skrabe de 750 millioner kroner sammen, som banken skal stille med om lidt over 20 dage.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde