Storstrømsbroen lukkes måske i to år
Arkivfoto
Storstrømsbroen står over en renovering, der kan ende med at lukke for vejbane og cykelsti i op til to år.
Vejdirektoratet har planer om at foretage en renovering af Storstrømsbroen, og i den forbindelse overvejes en lukning af broen i en to-årig periode - dog tidligst fra 2014. Det fremgår af det seneste møde i Guldborgsund Kommunes udvalg for teknik og miljø, hvor der blev orienteret om, at lukningen alene omhandler vejbaner samt cykelsti og ikke jernbanen.
Det fremgår også, at Guldborgsund Kommune finder det dybt problematisk med en total lukning af Storstrømsbroen i to år, eller for så vidt også i et år eller et halvt år, da man i tilfælde af større uheld på Farø-broerne vil være afskåret fra forbindelse mellem Lolland-Falster og Sjælland. Sagen pågår til videre drøftelse, og hvis det overhovedet er teknisk muligt, bør Storstrømsbroen være passerbar i ét spor i renoveringsperioden, selv om det måtte betyde, at renoveringsperioden eventuelt skulle blive længere. Sådan lyder den kommunale udmelding foreløbig.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde