Koncernen Nykredit går ud af de første seks måneder af 2009 med et overskud på 2,2 milliarder kroner før skat. Efter skat blev resultatet 1,6 milliarder kroner.
Nykredit har købt Forstædernes Bank for nylig, og overskuddet ville være endnu større, hvis det trækkes fra. Uden købet ville resultatet før skat være på 3,2 milliarder kroner. Forstædernes Bank har i halvåret et underskud på mere end 900 millioner kroner efter store nedskrivninger på udlån.
Hos Nykredit steg nedskrivningerne også kraftigt til 847 millioner kroner mod 82 millioner kroner året før. Samtidigt kunne koncernen dog glæde sig over en pæn vækst i basisindtjening fra de kundevendte forretninger.
- Nykredit fortsætter sin forretningsvækst og fastholder en solid kreditpolitik. Koncernen øgede i første halvår udlånet med 32 milliarder kroner og opnåede en vækst i de kundevendte forretninger på 20 procent i forhold til 2008, eksklusive Forstædernes Bank, siger Peter Engberg Jensen, koncernchef i Nykredit.
Han tilføjer, at de stigende restancer og nedskrivninger på udlån langt fra er på noget alarmerende niveau.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde