Stort ratingbureau uddeler små tæsk til Nykredit
Nykredits bankdirektør havde frygtet større nedgradering, og han glæder sig derfor over mindre hak i ratingen.
Det internationale kreditvurderingsbureau Standard & Poor's sænker mandag dets rating af Nykredit fra A+ til A, bekræfter den danske banks direktør i en pressemeddelelse.
- S & P meddelte for to måneder siden, at bureauet overvejede at sænke vores rating med to trin. Vi er derfor tilfredse med, at vi nøjes med at gå et enkelt trin ned, siger Jesper Berg.
Ratingen gælder ikke Nykredits realkreditobligationer, som fortsat vurderes i top med AAA hos Standard & Poor's, der er et blandt tre store kreditvurderingsinstitutter på verdensplan.
Nedjusteringen sker ifølge den danske finanskoncern på en forventning om, at staten "fremadrettet vil være mindre tilbøjelig til at hjælpe finansielle virksomheder, der kommer i vanskeligheder".
Bankdirektøren mener, at S & P har holdt nedjusteringen på et enkelt trin på grund af Nykredits tilsagn om at udstede en ny type såkaldt seniorgæld.
Både A+ og A ligger inden for kategorien af vurderinger, hvor risikoen ved investering regnes for lav.
Nykredits nye niveau, A, ligger fortsat inden for kategorien "lav risiko".
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde