Med et underskud i årets andet kvartal på 1,4 milliarder danske kroner må den svenske storbank Swedbank konstatere massiv tilbagegang.
Det går heller ikke godt for bankerne på den anden side af Øresund. Regnskabet fra en af de største svenske banker, Swedbank, viser et massivt underskud i årets andet kvartal. Underskuddet er på 1,4 milliarder danske kroner, og det er fald på cirka tre milliarder kroner i forhold til samme kvartal for et år siden. Dengang havde banken et pænt overskud på 2,4 milliarder kroner. Milliardunderskuddet er en del højere end forventet af analytikere.
Swedbank har tjent det samme som sidste år, men tab på udlån er til gengæld eksploderet. I andet kvartal af 2009 måtte banken nedskrive med, hvad der cirka svarer til 4,5 milliarder danske kroner. I samme periode 2008 var nedskrivningerne på udlån 0,27 milliarder danske kroner. Det fremgår af Swedbanks kvartalsregnskab, der blev fremlagt fredag.
Banken har allerede lanceret en massiv spareplan, der blandt andet betyder farvel til mange medarbejder. Målet er, at der skal være 3600 færre ansatte i 2010, end der var ved udgangen af 2008.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker