De danskere, der er strandet i Thailands hovedstad Bangkok på grund af den islandske askesky, må væbne sig med yderligere tålmodighed.
Flyselskabet Thai Airways, der har 400-500 danskere i Bangkok, regner først med, at få alle danskere hjem inden der er gået en uge.
Men der er ingen garantier, understreger salgsdirektør Flemming Sonne.
- Hvis der ikke sker noget nyt, så håber jeg, at alle vores kunder er hjemme indenfor en uge. Det er dog meget svært at give nogen garanti, når det er så mange mennesker det drejer sig om, siger Flemming Sonne.
Op imod 500 af Thai Airways danske kunder er fortsat strandet i Bangkok, fordi seks af selskabets afgange fra Bangkok til København er blevet aflyst siden den 16 april. Flyselskabet har derfor indsat ekstra jumbojetter for at få kunderne hurtigere hjem.
- Vi indsatte et ekstra fly både lørdag og søndag. Og vi prøver at få danskerne booket på nye fly hurtigst muligt. Men der finder masser af dobbeltbookinger sted, og så skal vi finde andre afgange til vores kunder, siger Flemming Sonne.
Han håber dog, at køerne vil forsvinde lige så hurtigt, som det skete i København, da flyene begyndte at komme på vingerne. Desuden vil selskabet forsøge at få endnu et ekstra fly på vingerne igen.
- I starten var der også enorme køer i København. Men de køer er jo forsvundet hurtigt. Hvis vi kan få alt til at gå op i en højere enhed, vil vi forsøge at få endnu et ekstra fly af sted i næste uge, understreger salgsdirektøren.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker