Strejkende Coop-lagerfolk skal gå i arbejde igen
De medarbejdere, der har nedlagt arbejdet på tre af Coops lagre, har fået besked på at genoptage arbejdet.
Der er udsigt til, at den strejke, som har ramt Coops lagre i Albertslund, Hasselager og Odense, snart stopper.
I hvert fald har de ansatte efter et fællesmøde fået besked på at genoptage deres arbejde igen efter den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse.
- De er blevet bedt om at normalisere arbejdet igen, så det næste hold møder ind som normalt, siger John Bondebjerg, der er forhandlingssekretær i 3F's transportgruppe.
Nedlæggelsen har medført uregelmæssigheder i leveringen af varer til nogle af Coops 1200 butikker landet over og skyldes en protest over ledelsens ageren.
- To af tillidsmændene på lagret i Albertslund har fået påtaler, fordi ledelsen mener, at de ikke passer deres arbejde godt nok.
- Men kollegerne er af den klare opfattelse, at det udelukkende skyldes deres faglige arbejde, og derfor har de følt behov for at markere deres utilfredshed, siger John Bondebjerg.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker