Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil ikke bruges til at lægge pres på Riskærs kreditorly, den såkaldte familiefond, som Klaus Riskær Pedersen ønsker at hive 55 millioner kroner ud af, så han kan forsøge at slippe fri af sin nuværende konkurs.
Det fremgår blandt andet af et brev fra styrelsen til den bedrageridømte finansmands advokat Søren Noringriis, som dagbladet Børsen har fået aktindsigt i.
Riskær har bedt styrelsen, der er tilsynsmyndighed med familiefonden - som hedder Fonden af 1. december 1997 - om en hjælpende hånd i sit forsøg på at komme fri af konkursen.
Konkret har Riskær bedt styrelsen om at meddele, om den mener, at en udlodning på 55 millioner kroner vil stå i klart misforhold til fondens midler og dermed være i strid med erhvervslovsfonden.
Men det vil styrelsen ikke på forhånd tage stilling til, skriver kontorchef Jytte Heje Mikkelsen fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen blandt andet i sit afslag til Klaus Riskær Pedersens advokat.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde